Hørhus

Langvarigt botilbud i Roskilde Vest.

Hørhus har et helhedsorienteret menneskesyn - vi arbejder fagligt henimod at alle beboere skal have et liv med livskvalitet og udvikling, hvor relationer skaber tillid

Pædagogik

Kerneopgaven for os på Hørhus er at arbejde fagligt ud fra et helhedsorienteret menneskesyn. Det gør vi ved at skabe rammerne for livskvalitet hos den enkelte beboer, med udgangspunkt i deres verdensbillede, ressourcer og behov. Det er vores opgave at få beboerne til at føle sig trygge og holdt af, ved at skabe tillid gennem relationer. Samtidig er det vores ansvar at arbejde med indsatsmål og derigennem danne rammen for udvikling, rehabilitering og recovery.

Disse værdier og målsætninger skal afspejle de vurderinger, beslutninger og handlinger vi tager i konsensus med vores kollegaer. Det skal vi gøre med ordentlighed og gensidig respekt, med rum for nytænkning, kreativitet og udfoldelse.

Hørhus værdsætter et tæt samarbejde med pårørende. De pårørende er vigtige aktører i livet hos beboerne og er medarbejdernes samarbejdspartnere

Fysiske rammer

Hørhus består af 24 lejligheder fordelt på to huse - hus A-B og hus C-D - med fælles faciliteter i hvert hus.

Lejlighederne er indrettet efter smag og behag og med de hjælpemidler der er nødvendige for at yde borgeren optimal omsorg og pleje.   

Medarbejdere

Personalet på Hørhus har primært en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund. Fælles for faggrupperne er, at arbejdet med og for beboerne tilrettelægges inden for den neuropædagogiske tilgang og psykosocial rehabilitering.

Hørhus er også arbejdsplads for en gruppe medarbejdere, der varetager administrative opgaver og funktioner, medicinteam, rengøringspersonale, køkkenarbejder og Ejendomsservice. 

Økonomi

Huslejen er individuel og fastsættes på baggrund af dine indkomstforhold

Yderligere information

Læs mere om Hørhus på Tilbudsportalen.

Her finder du bl.a. tilsynsrapporter (som føres af Socialtilsyn Øst) samt information om fx ledige pladser, normering, faglige metoder, værdigrundlag og meget andet.

Kontakt Hørhus

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om forholdene på Hørhus

Margrethehåbsvej 68
4000 Roskilde

Kunne du tænke dig at bo på Hørhus

Du skal kontakte Voksenservice, hvis du ønsker at undersøge dine muligheder for at blive visiteret til en bolig på Hørhus

Kontakt Voksenservice

Rådhusbuen 3
4000 Roskilde

Telefon

Mandag til fredag

Kl. 9-14

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.