Afdeling Samværet henvender sig som udgangspunkt til borgere over 35 år.
I vores fællesskab er vi ca. 32 borgere og 7 personaler.
Vi arbejder i små hyggelige fællesskaber, hvor vi sammen deltager i forskellige aktiviteter og hjælper hinanden. Målet med de mindre grupper er at skabe en hyggeligt atmosfære, hvor du har mulighed for at dyrke nogle af dine interesser og opbygge gode relationer til andre. Hvis noget er svært for dig, er der altid en anden, der kan træde til og hjælpe - for eksempel med at hente en kop kaffe.
Aktiviteter
Du er altid velkommen til at komme med ideer til aktiviteter. Vi nyder gåture i nærområdet, små indkøbsture og udflugter. Mange deltager også i fælles aktiviteter på tværs af huset såsom musik, bevægelse, glas og keramik. Nogle foretrækker kreative sysler i Samværet, mens andre engagerer sig i praktiske opgaver. Du kan for eksempel brygge kaffe, støvsuge vores bilpark eller tørre borde af. Vigtigst af alt, skal opgaverne give mening for dig.
Dagsrytme
Når du møder om morgenen, starter vi dagen sammen med lidt varmt eller koldt at drikke. Vi sidder omkring borde i små grupper og samtaler lidt om det, vi hver især er optaget af.
Hver fredag spiser vi morgenbrød sammen.
På vores tavle kan du se dagens forskellige aktiviteter. Du har også mulighed for at få et individuelt skema som hjælper med at give overblik over dagens aktiviteter og gøremål.
Kl. 10 starter de fleste aktiviteter.
Kl. 11:30 - 12:45 holder vi frokost.
Du har mulighed for et hvil i løbet af dagen. Vi har to komfortable lænestole, der står klar til at blive brugt.
Kl. 13 starter der igen aktiviteter.
Inden dagen slutter mødes vi til hyggeligt samvær og får lidt at drikke.
Vi glæder os til at møde dig!