STU Københavnsvej

STU Københavnsvej er en ungdomsuddannelse til dig, der trives bedst med at lære gennem praktisk erfaring. Her er der plads til, at du kan være dig selv.

Du får en praktisk rettet uddannelse specielt tilpasset til dig og dine ønsker og interesser. Du får erfaring med at passe et arbejde og du får mulighed for at udvikle dig personligt, socialt og fagligt. Sideløbende får du undervisning og kurser, som dygtiggør dig i forhold til din ønske beskæftigelse og forbereder dig på livet som voksen.

Praktisk linje tre dage om ugen

Som hovedregel er du mandag, tirsdag og onsdag hver uge på din praktiske linje, som er en arbejdsplads eller et værksted, hvor du får praktisk erfaring med et fag, der interesserer dig. På 2. og 3. studieår er du muligvis flere dage på din praktiske linje eller eksterne praktiksted  - det er forskelligt fra elev til elev.

Du bliver tilknyttet en vejleder, som sikrer at du får den støtte, de praktiske udfordringer og de kurser, du har behov for, for at få godt og lærerigt linjeforløb.

Undervisning to dage om ugen

Torsdag og fredag står der undervisning på programmet. I hvert fald i det første studieår. I 2. og 3. studieår bliver det muligvis mindre. Igen er det forskelligt fra elev til elev.

Undervisningen foregår for det meste i  vores lokaler på Københavnsvej, men vi tager også på studieture i forbindelse med de temaer, vi arbejder med.

Det kan være bo-undervisning, hvor vi arbejder med alt det, man skal have styr på, når man bor for sig selv. Fx budget, økonomi, indkøb, madlavning, boligsøgning og meget andet. Det kan også være arbejdsliv, hvor vi stiller skarpt på begreber som arbejdsmiljø, arbejdskultur, sikkerhed, arbejdstider mv.

STU Københavnsvej er mere end arbejde og uddannelse. Det er også et socialt og mangfoldigt fællesskab med et supergodt miljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor der er plads til at have det sjovt og få nye venner.

Kontakt

STU Københavnsvej

Københavnsvej 266

4000 Roskilde

 

Leder:

Annette Danmark

Telefon: 30844475

Mail: annettedan@roskilde.dk