Om Alle Tiders Højskole

Alle Tiders Højskole er et dagtilbud, der blev indviet 3. september 2018.

Alle Tiders Højskole tilbyder meningsfulde og lærende fællesskaber med udgangspunkt i borgernes behov, interesser og motivation. Højskolens målgruppe er bredt defineret som voksne over 18 år med særlige behov, dvs. mennesker med handicap, psykisk sårbarhed, socialt udsatte, svækkede ældre m.fl.

Højskolens hovedsæde er på Københavnsvej 266, som også er rammen om beskyttet beskæftigelse og STU Københavnsvej. Højskolen vil desuden benytte faciliteter på ITC i Svogerslev, Seniorhøjskolen og en række andre undervisningslokaler i Roskilde Kommune.

Højskolen er en dynamisk størrelse, hvor tilbuddene udvikler sig efter ønsker, interesse, behov og muligheder - borger indflydelse og medborgerskab er i højsædet.

Undervisningen

Højskolen har (foreløbig) 4 spor, som både vil blive udfoldet i selvstændige forløb uafhængigt af hinanden samt på kryds og tværs - som det nu giver mening i forhold til de projekter og planer, som bliver til i samarbejde med kursisterne.

Følg med her på siden, hvor vi løbende vil fortælle om højskolens mange tilbud, efterhånden som de tager form.

Kontakt

Alle Tiders Højskole

Københavnsvej 266, bygning 1C + 3A

4000 Roskilde

Kontakt leder Annette Danmark, tlf.: 30 84 44 75, hvis du vil vide mere om højskolen.

Du skal visiteres af dine kommune for at blive kursist på Alle Tiders Højskole. Kontakt Voksenservice, hvis du bor i Roskilde Kommune, eller kontakt din sagsbehandler i den kommune, du bor i.

Kontakt Voksenservice

Rådhusbuen 3
4000 Roskilde

Telefon

Mandag til fredag

Kl. 9-14

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.