Beskæftigelse
Beskæftigelse omfatter beskyttet beskæftigelse og job på særlige vilkår (job med løntilskud til førtidspensionister).
Beskyttet beskæftigelse
Den beskyttede beskæftigelse (Serviceloven § 103) er målrettet til borgere med nedsat funktionsevne eller psykisk sårbarhed, som har brug for støtte for at kunne passe et arbejde. Vi tilbyder beskyttet beskæftigelse til ca. 75 borgere
Som medarbejder i beskyttet beskæftigelse udfører du egentligt arbejde i et mere eller mindre beskyttet arbejdsmiljø. Du får løn, og har i det hele taget en almindelig arbejdsdag med faste mødetider, pauser og hvad der ellers følger med at være ansat på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Fx syge- og raskmeldinger, udviklingssamtaler, kursustilbud og personalegoder.
Forskellen er, at arbejdsdagen og opgaverne er tilrettelagt med større hensyn til dine evne, resurser og interesser. Samtidig er der ansat medarbejdere med pædagogisk og håndværksmæssig baggrund, som er klar til at hjælpe og støtte dig, når der er behov for det.
Målet er at skabe lige netop de rammer, hvor du trives og udvikler dig personligt, socialt og fagligt, så du kan leve et så selvstændigt liv som muligt.
I dag tilbyder vi syv forskellige beskyttede arbejdspladser, og vi arbejder løbende på at udvikle viften af beskyttede arbejdspladser, så der er relevante tilbud til flest muligt. Læs mere og se billeder og videoer om hver enkelt arbejdsplads via linkene i menuen til højre
Job på særlige vilkår
For nogle borgere er arbejdet i det beskyttede miljø permanent.
Men for rigtig mange bliver den beskyttede beskæftigelse afsæt til et løntilskudsjob på det ordinære arbejdsmarked. Det kan du læse mere om i menupunktet Job på særlige vilkår.
Du kan også se videoer fra virksomheder, hvor der er ansat personer på særlige vilkår.
Kontakt Beskæftigelse
- Københavnsvej 266
4000 Roskilde
Telefon 4631 7162
Kontakt leder Annette Danmark, tlf. 30 84 44 75, hvis du vil vide mere om området for beskæftigelse.
Kontakt Voksenservice, hvis du vil visiteres til beskyttet beskæftigelse eller job på særlige vilkår (tidligere skånejob).
Kontakt Voksenservice
4000 Roskilde
Mandag til fredag | Kl. 9-14 |
Du kan forvente svar inden for 10 hverdage. |