Pilehøj

Langvarigt botilbud i Roskilde C.

Pilehøj er et bosted med døgndækning for voksne med diagnoser indenfor autismespektret. De fleste beboere er selvhjulpne i forhold til praktiske gøremål, men alle har behov pædagogisk støtte i det daglige.

Fysiske rammer

Pilehøj ligger i et roligt villakvarter midt i Roskilde by, og rummer otte lejligheder fordelt på to etager med fire på hver. Begge etager har derudover fælles stue, spisestue og køkken. Huset har fuld kælder med bl.a. vaskerum og mulighed for diverse kreative aktiviteter.

I den dejlige have har vi flere hyggekroge, bålsted og trampolin, som beboerne er med til at passe. Derudover findes en portnerbolig.

Medarbejdere

Pilehøj er en arbejdsplads for pædagogisk uddannede medarbejdere samt medarbejdere med tekniske og administrative opgaver og funktioner.

Økonomi

I 2017 koster det i runde tal mellem 7500 og 8000 kr. om måneden at bo i Pilehøj.

Prisen er fordelt på følgende udgifter:

  • Husleje: ca. 2500 kr. afhængig af boligens størrelse og borgerens indtægt
  • El og varme: ca. 1400 kr. afhængig af boligens størrelse
  • Bus: 110 kr. pr måned
  • Rengøring og vask: 609 kr. pr måned
  • Kost: 3262 kr. pr måned

Der kan ikke søges boligstøtte til en bolig i Pilehøj.

Yderligere information på Tilbudsportalen

Læs mere om Pilehøj på Tilbudsportalen.

Her finder du fx information om ledige pladser, normering, faglige metoder, værdigrundlag og meget andet. Læs også Socialtilsynets nyeste tilsynsrapport på Tilbudsportalen.

Kontakt Pilehøj

  • Dronning Margrethesvej 39
    4000 Roskilde

    Tlf.: 46 31 54 27 eller 21 48 27 85
    Mail: pilehoej@roskilde.dk