Kunne du tænke dig at blive Skovhjælper?
Som Skovhjælper er du ude i naturen hver dag i alt slags vejr,
og du udfører fysiske og praktiske arbejdsopgaver.
Skovhjælperordningen er et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Naturstyrelsen.
Samarbejdet fungerer på den måde, at en medarbejder fra Naturstyrelsen definerer hvilke arbejdsopgaver, vi skal udføre i Boserup- eller Hyrdehøj skov, til gavn for skovens brugere.
Med andre ord, vi hjælper med at holde skoven pæn.
- Vi slår græs
- Fælder træer
- Klipper grene af træer
- Hugger brænde
- Tænder bål for børnehaver og skoleklasser
- Holder pænt omkring shelters og bålpladser
- Fylder brochurer op i Naturstyrelsens brochureholdere
- Tømmer skraldespande i skovens område
- Reparerer forhindringsbanen "Midgårdsormen" i Boserup skov
- Lapper huller i vejen
Vi har bistader i haven og producerer honning, som vi sælger til torvedag på Stændertorvet i Roskilde eller til arrangementer ved Vikingeskibsmuseet.
Ind imellem viser vi vores bigård frem til børnehaver og skoleklasser.
Vi arbejder fast på genbrugspladsen ARGO hver anden fredag.
Her hjælper vi med at samle affald op og med at feje.